Qi Gong

Qi Gong kursus  –  lær den blide WuJi Gong form

Weekend kursus d. 18 og 19. marts 2023
mødetid begge dage fra kl. 10 til 16.00.

WuJi Gong  er en gammel Qi Gong-form skabt i den Taoistiske filosofi, som en “søsterform til Tai Chi Chuan.

WuJi Gong er en række enkle bevægelser, der udføres i en rolig, meditativ og indadvendt tilstand; en Qi Gong form, der åbner vejen for mere harmoni, glæde og vitalitet i dit liv. 

WuJi Gong formen opstår gennem gentagelser, der udføres i de 4 verdenshjørner.
Formen kæder vi sammen i rolig cirkulation med Chi´en, den universelle livskraft, som gennemtrænger alt.

Vi “arbejder” blandt andet med kontakt til himmel og jord, måne, sol og stjerner – og formen som en Taoistisk kosmologisk “fortælling” hvor vi styrker samklangen mellem os selv og universet/verdenen omkring os. Det centrale på dette weekendkursus bliver at indlære de fysiske bevægelser, så du selv bagefter kan lege videre og udforske, hvordan WuJi Gong formen kan støtte din livsudfoldelse.

I løbet af denne weekend lærer du formen, så du er klar til at fortsætte på egne fødder; og måske sammen med nogle af dine kursusfæller.

Du har så et fantastisk redskab til resten af dit liv. Ca. 15 minutter tager det at udføre formen, når du først har lært den.

Vi skifter mellem instruktion og fælles udførelse af bevægelserne, træning af formen i mindre grupper, og visualiseringsøvelser. Der vil være fokus på, at komme i det flydende og modtagende flow, som er kernen i Wuji Gong – at være med det, der ér – uden modstand.


WuJi Gong er for alle
De fysiske bevægelser udføres uden anstrengelse, og på den måde som den enkeltes krop kan her og nu. Formen laves stående, men vi øver også visualisering af formen, som kan gøres liggende eller siddende.

Du får på dette kursus:

  • Et fantastisk og enkelt, redskab til at skabe glæde og vitalitet i dit liv – det er meget overkommeligt at finde plads til i en travl hverdag – bare 15 minutter.
  • En skøn og for de fleste intens weekend, hvor du vil lære formen, arbejde med den og  få fornemmelsen af hvordan energien forandrer dig.
  • Trin for trin manual, du kan støtte dig til, når du skal arbejde videre på egen hånd.



Tilmelding til Roselina Damsgaard på mail: now@groundinyou.com

Pris: 805 kr
Betaling til Thorup Aftenskole
8401-000 100 40 78 Merkur Bank.
Eller Mobile Pay: 659122


Ca .1 uge før kursusstart vil du modtage en mail med praktiske oplysninger

Hvis du ønsker at overnatte, er det muligt at leje værelser på stedet https://thorupgjestgiveri.dk/